Deres forbrydelse var nu foran dem i sin sande og frygtelige karakter. Adam kritiserede Evas tåbelighed at forlade ham, og blive bedraget af slangen. Begge bildte sig selv ind at Gud, som havde givet dem alt for at gøre dem lykkelige, alligevel undskylder deres ulydighed, på grund af hans store kærlighed til dem, og at deres straf ikke ville være så skæbnesvanger alligevel.