Da Moses så hvordan Israels børn råbte og dansede på en opildnet måde, som efterligning af afgudsfester og ægypternes afgudsdyrkere, så forskellig fra den ærbødige tilbedelse af Gud, blev han overvældet. Han var lige kommet fra tilstedeværelsen af Guds herlighed, og selvom han var blevet advaret af Gud om at folket havde fordærvet sig selv, og gjort sig en afgud, og ofret til den; var han en vis grad uforberedt for det skæbnesvangre optrin som han var vidne til Israels fordærv. Han kastede stentavlerne ned, i total modløshed og vrede på grund af Israels store synd over for Gud.