"Men da I hørte røsten, der lød ud fra mørket, medens bjerget stod i lys lue, kom I, alle overhovederne for eders stammer og eders ældste, hen til mig og sagde: »Se, Herren vor Gud har ladet os skue sin herlighed og storhed, og hans røst har vi hørt ud fra ilden; i dag har vi oplevet, at Gud kan tale med mennesker, uden at de dør. Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på Herren vor Guds røst, må vi dø! Thi hvilken dødelig har nogensinde som vi hørt den levende Guds røst ud fra ilden og levet? Træd du hen og hør alt, hvad Herren vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad Herren vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter.« Og da Herren hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: »Jeg har hørt, hvad dette folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret; gid de alle dage må have et sådant hjerte, at de frygter mig og holder alle mine bud, for at det må gå dem og deres børn vel evindelig."