Moses viste sin store kærlighed for folket i sin forbøn for Herren om han ville tilgive deres synd, eller udslette hans navn af den bog han havde skrevet. Her illustrer hans mellemkomst Kristi kærlighed og midler gerning for den syndige slægt. Herren nægtede at lade Moses lide på grund af hans frafaldne folks synder. Han erklærede for ham, at dem som havde syndet imod ham ville han slette ud af hans bog, som han havde skrevet; for den retfærdige skal ikke lide synderens skyld. Den bog der her refereres til er optagelses bøgerne i himlen, hvor hvert navn står skrevet, og deres handlinger, deres synder og lydighed, står trofast skrevet. Når nogen begår synder, som er for alvorlige til at Herren kan tilgive, slettes deres navne ud af bogen, og de overgives til udslettelse. Selvom Moses så deres alvorlige skæbne, hvis navne skulle slettes ud af Guds bog, erklærede han dog tydeligt for Gud at hvis hans fejlende Israels navne skulle slettes ud, og ikke huskes for noget godt, ønskede han at blive slettet ud sammen med dem; for han kunne aldrig klare at se hans vredes fylde komme over det folk som han havde udført disse undere for.