Englen spørger efter grunden til hans vrede, og underretter ham om at dersom han gør godt og følger den undervisning som Gud har givet, så vil han antage ham og anerkende hans offer. Men dersom han ikke vil ydmygt underkaste sig Guds indretninger, og tro og adlyde ham, så kan han ikke antage hans offer. Englen fortæller Kain at der var ingen uretfærdighed hos Gud eller personsanseelse vist mod Abel; men det var på grund af hans egen synd og ulydighed mod Guds udtrykkelige befaling at han ikke kunne antage hans offer – og dersom han ville gøre godt så ville Gud antage ham, og hans broder skulle lytte til ham, og han skulle være leder, fordi han var den ældste. Men Kain angrede ikke engang sin synd efter at han var blevet så trolig undervist. I stedet for at dømme og afsky sig selv for sin vantro vedbliver han at klage over Guds uretfærdighed og partiskhed. fuld af skinsyge og had søger han at trætte med Abel og dadler ham. Abel henviser ydmygt til sin broders fejl, og viser ham at fejlen er hos ham selv. Men Kain hader sin broder fra det øjeblik Gud giver ham tegn på sit velbehag. hans broder Abel søger at stille hans vrede idet han viser hen til Guds barmhjertighed, som sparede deres forældres liv, da han kunne have bragt øjeblikkelig død over dem. han fortæller Kain at Gud elskede dem, ellers ville han ikke have grebet sin uskyldige og hellige søn til at lide den straf for mennesket ved sin ulydighed havde fortjent at lide. Medens Abel således forsvarer Guds plan bliver Kain forbitret, og hans vrede tager til og brænder imod Abel indtil han i sin forbitrelse slår ham ihjel. Gud kræver underretning af Kain om hans broder, og Kain fremkommer med en ondskabsfuld løgn: "Jeg ved ikke, Mon jeg skal være min broders vogter?" Gud underretter Kain om at han var bekendt med hans synd – at han kendte alle hans handlinger og endog hans hjertes tanker, og siger til ham: "Hvad har du gjort? din broders blods røst råber til mig af jorden. Og nu er du forbandet frem for jorden, som oplod sin mund, til at tage din broders blod af din hånd. Når du dyrker jorden skal den ikke ydermere give dig sin formue; ustadig og flygtig skal du være på jorden." 1 Mos. 4, 10-12.