Menneskene brugte guldet, sølvet, dyrebare stene og udvalgt ved til at bygge huse for sig selv, og enhver stræbte at overgå de andre. De forskønnede og prydede deres huse og land med de kunstigste arbejder, og fortørnede Gud med deres ugudelige handlinger. De dannede afgudsbilleder for at tilbede dem, og lærte deres børn at betragte disse værker, som de havde forfærdiget med deres egne hænder, som guder, og at tilbede dem. De valgte ikke at tænke på Gud, himmelens og jordens skaber, og frembar ikke hjertelig tak til ham som havde skænket dem alt hvad de havde. De nægtede endogså himmelens Guds tilværelse, og roste sig af deres egne hænders gerning og tilbad dem. De fordærvede sig selv med de ting som Gud havde sat på jorden til menneskets gavn. De beredte for sig selv dejlige lystgange, overhængte med frugttræer af enhver beskaffenhed. Under disse majestætiske og elskelige træer, med deres vidt udstrakte grene, som var grønne fra årets begyndelse til dens ende, satte de deres afguder for tilbedelse. Hele lunde blev indviede til deres afguder på grund af deres grenes beskyttelse, og gjort tiltrækkende for folket at ty til med deres afgudsdyrkelse. De fordærvede sig selv med de ting, som Gud havde sat på jorden for menneskets nytte.