Noa og hans familie var ikke de eneste som frygtede og adlød Gud. Men Noa var den frommeste og helligste mand på jorden, og var den hvis liv Gud sparede for at udføre hans vilje i at bygge arken og advare verden om dens kommende undergang. Metusalem, Noas bedstefar, levede til det år da vandfloden kom; og der var andre som troede Noas prædiken og hjalp ham at bygge arken, som døde for flodens vande kom over jorden. Noa fordømte verden ved sin prædiken og sit eksempel, idet han byggede arken. Gud gav alle, som ønskede det anledning til at angre sine synder og vende sig til ham. Men de troede ikke Noas prædiken. De spottede hans advarsler og gjorde nar af at han byggede et så uhyre stort skib på tørt land. Noas anstrengelser for at reformere sine medmennesker vandt ikke meget fremgang. Men i over et hundrede år vedblev han standhaftigt at arbejde på at vende menneskene til synds fortrydelse og til Gud. Ethvert slag på arken prædikede for folket. Noa styrede værket, prædikede og arbejdede, mens folket så til med forbavselse, og anså ham som en fanatiker.