Åndelige gaver bind 3 kapitel 7. 68.     Fra side 68 i den engelske udgave.tilbage

Vandfloden

Alting var nu rede til at lukke arken, hvilket Noa ikke kunne gøre indefra. Den spottende folkemængde ser en engel nedstige fra himmelen klædt med lynets glans. Han tillukker den massive ydre dør, og styrer derpå sin kurs op mod himmelen igen. Noas familie var syv dage i arken førend regnen begyndte at falde på jorden. I denne tid indrettede de enhver ting for sit langvarige ophold medens vandene ville skjule jorden. Disse var bespottelsens og lystigheds dage for den vantro mængde. De mente at Noa var bedraget fordi hans profeti ikke blev opfyldt straks efter at han var gået ind i arken, og at det var umuligt at verden kunne blive ødelagt ved vandflod. Før denne tid havde der ikke været nogen regn på jorden. En tåge var kommet op fra vandene, hvilken Gud lod opstige om natten ligesom dug, der oplivede planterne og gav dem vækst.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.