Inden for det andet forhæng var sat vidnesbyrdets ark, og det smukke og rige forhæng blev trukket foran den hellige ark. Dette forhæng nåede ikke bygningens top. Guds herlighed, som var over nåde-stolen, kunne ses fra begge afdelinger, men på en meget lille grad fra den første afdeling. Lige foran arken, men adskilt af forhænget, var det gyldne røgelsesalter. Ilden på dette alter blev tændt af Herren selv, og værnet helligt om, ved at nære det med hellig røgelse, som fyldte helligdommen med sin vellugtende sky, dag og nat. Denne vellugt bredte sig milevidt ud fra tabernaklet. Når præsten sendte røgelse for Herren, så han på nådestolen. Selvom han ikke kunne se den, vidste han at den var der; og når røgelse stiger op som en sky, stiger Herrens herlighed ned over nådestolen, og fyldte det allerhelligste, og var synlig på det hellige sted; og herligheden fyldte ofte begge afdelinger så præsten ikke kunne føre sin gudstjenestegerning, og måtte stå ved døren til tabernaklet. Præsten i det hellige, rettede sin bøn i tro til nådestolen, som han ikke kunne se, repræsenterer at Guds folk sender deres bønner til Kristus for nådestolen i den himmelske helligdom. De kan ikke se deres Mellemmand med det naturlige øje, men med troens øje ser de Kristus foran nådestolen og retter deres bønner til ham, og påberåber sig med forsikring, de fordele der er ved hans mellemkomst.