Mange vil forvente så meget af at rejse behagelige og smagfulde bygninger for sig selv; men når de forbereder et sted hvor de kan modtage den højeste og ophøjedes nærhed, udviser de en besynderlig ligegyldighed, og ikke har nogen særlig interesse for bekvemmeligheden, arrangement og håndværk. Deres ofre gives ikke med glæde fra hjertet men gives modstræbende; og de forsøger hele tiden hvilken måde denne hellige bygning kan gøres for mindste omkostninger, og stadig kunne være et tilbedelses hus. Nogle viser større interesser for at bygge lader, hvori de kan have deres kvæg, end de har for at bygge et bedested for Gud. Disse værdsætter hellige privileger i forhold til de gerninger de viser. Og deres fremgang og åndelige styrke vil være efter deres gerninger. Gud vil ikke få sin velsignelse til at hvile over dem, som tillægger guddommelige ting så lille værdi. Gud accepterer ikke uvillige og forbeholdne ofre. Dem som er alvorlige for at bringe Herren antagelige ofre, af det allerbedste de har, villigt, ligesom Israels børn bragte deres gaver til Moses vil blive velsignet i det forhold som de har påskønnet værdien af guddommelige ting.