Efter at Moses havde fortalt Herren at han ikke kunne bære folkets byrde alene, og Gud havde anvist ham at vælge halvfjerdsindstyve af de ældste, og han havde lagt den samme ånd på dem som var over Moses, Aron og Miriam blev de ivrige fordi de ikke var blevet rådført om sagen. De havde ikke følt sig forligt med at Moses så hurtigt havde taget så hurtigt imod Jetros råd, hans svigerfader. De frygtede at han havde mere indflydelse over Moses end de selv havde. Og nu var de halvfjerdsindstyve ældste blevet valgt uden at være rådført; og som de aldrig havde følt ansvar og de byrder for som Moses havde båret for folket, finder de det ikke virkeligt nødvendigt med hjælp fra de halvfjerdsindstyve ældste. "Og sagde: »Har Herren kun talt til Moses? Mon han ikke også har talt til os?« Og Herren hørte det. "