Herren havde hørt de knurrende ord imod Moses, og han var utilfreds; for Moses var meget sagtmodig, frem for alle mænd som var på jordens overflade. "Da sagde Herren i det samme til Moses, Aron og Miriam: »Gå alle tre ud til åbenbaringsteltet!« Og de gik alle tre derud. Men Herren steg ned i skystøtten og stillede sig ved indgangen til teltet og kaldte på Aron og Miriam, og de gik begge derud. Da sagde han: »Hør, hvad jeg siger: når der ellers er en profet iblandt eder, giver jeg mig til kende for ham i syner eller taler med ham i drømme. Anderledes er det med min tjener Moses: han er tro i hele mit hus; med ham taler jeg ansigt til ansigt, ikke i syner eller gåder, han skuer Herrens skikkelse; hvor tør I da tage til orde mod min tjener Moses?« Og Herrens vrede blussede op imod dem, og han gik bort. Da så skyen trak sig bort fra teltet, se, da var Miriam hvid som sne af spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Miriam, se, da var hun spedalsk. Da sagde Aron til Moses: »Ak, herre, lad os dog ikke undgælde for den synd, vi i dårskab begik! lad hende dog ikke blive som et dødfødt barn." "Moses råbte da til Herren og sagde: »Ak, gør hende dog rask igen!" "Derfor skal hun i syv dage være udelukket fra lejren; så kan hun atter optages."