Herren bad hebræerne gå tilbage, og tage ud i ørknen på vejen til det Røde Hav. De var lige ved det gode land; men på grund af deres onde oprør, mistede de retten til Guds beskyttelse. Havde de taget imod efterretningen fra Kaleb og Josva, og var straks gået der op, ville Gud have givet dem Kanaans land. Men de troede ikke, og viste en så uforskammethed imod Gud, at de pådrog sig selv dommen, at de aldrig skulle gå ind i det forjættede land. Det var i medynk og barmhjertighed at Gud sendte dem tilbage til det Røde Hav, for Amelekitterne og Kana'anæerne, medens de tøvede og knurrede, hørte spionerne, og forberedte sig selv på at føre krig imod Israels børn.