Disse oprørske mennesker smigrede folket i almindelighed til at tro at de havde ret, og at alle deres trængsler kom fra Moses, deres hersker, som til stadighed mindede dem om deres synder. Folket tænkte at hvis Kora kunne lede dem, og opmuntre dem, og dvæle ved deres rigtige handlinger, i stedet for at forblive ved deres fejl, bør de have en meget fredfuld og lykkelig rejse, og han vil uden tvivl lede dem, ikke frem og tilbage i ørknen, men ind i det forjættede land. De sagde at det var Moses som havde fortalt dem at de ikke måtte drage ind i landet, og at Herren ikke havde sagt sådan. Kora samlede, i sin ophøjede selvtilstrækkelighed, hele forsamlingen imod Moses og Aron, "ved indgangen til åbenbaringsteltet. Da kom Herrens herlighed til syne for hele menigheden, og Herren talte til Moses og Aron og sagde: »Skil eder ud fra denne menighed, så vil jeg i et nu tilintetgøre den!« Men de faldt på deres ansigt og sagde: »O Gud, du Gud over alt køds ånder, vil du vredes på hele menigheden, fordi en enkelt mand synder?« da talte Herren til Moses og sagde: »Tal til menigheden og sig: fjern eder fra pladsen omkring Koras, Datans og Abirams bolig!« Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels ældste, og han talte til menigheden og sagde: »Træk eder tilbage fra disse ugudelige mænds telte og rør ikke ved noget af, hvad der tilhører dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres synders skyld!« da fjernede de sig fra pladsen om Koras, Datans og Abirams bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen til deres telte med deres hustruer og børn, store og små. Og Moses sagde: »Derpå skal I kende, at Herren har sendt mig for at gøre alle disse gerninger, og at jeg ikke handler i egenrådighed: Dersom disse dør på vanlig menneskelig vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, så har Herren ikke sendt mig; men hvis Herren lader noget uhørt ske, så jorden spiler sit gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i dødsriget, da skal I derpå kende, at disse mænd har hånet Herren!" Da Moses ophørte med at tale, åbnede jorden sig og opslugte dem, og deres telte, og alt hvad der tilhørte dem. De gik levende ned i graven, og jorden lukkede sig over dem, og de gik fortabt midt i forsamlingen.