Da Israels børn hørte råbet fra de fortabte, flygtede de på stor afstand fra dem. De vidste at de i stor målestok var skyldige, for de havde fået anklager imod Moses og Aron; og de var bange for at de skulle gå fortabt med dem. Guds domme blev ikke afsluttet. En ild kom fra herlighedens sky, og fortærede de to hundrede og halvtreds mænd som ofrede røgelse. De var fyrster, som almindeligvis er mænd med god dømmekraft, og indflydelsesrige i forsamlingen, og velbekendte. De var højt værdsat, og deres dømmekraft havde ofte kunne ses i forskellige sager. Men de var påvirket af en forkert indflydelse, og blev skinsyge, jaloux og oprørske. De gik ikke fortabt sammen med Kora, Datan og Abiram, fordi de ikke var de første i oprøret. De skulle først se deres afslutning, og fik anledning til at angre deres forbrydelse. Men de blev ikke forsonet med disse onde mænds udslettelse; og Guds vrede kom over dem, og udslettede også dem. |