Kora, Datan og Abiram og to hundrede og halvtreds fyrster, som havde forenet sig med dem, blev først jaloux så skinsyge og dernæst oprørske. De havde talt om Moses position som folkehersker, indtil de bildte sig ind at det var en meget misundelsesværdig stilling, som nogen af dem kunne udfylde såvel som Moses kunne. Og de hengav sig i utilfredshed, indtil de virkelig havde bedraget sig selv, og de andre, når de troede at Moses og Aron havde sat sig i en stilling som de selv havde over for Israel. De sagde at Moses og Aron ophøjede sig selv over Herrens forsamling, ved at påtage sig præsteskabet og regeringen, og at dette embede ikke burde overdrages til deres hus alene. De sagde at det var nok for dem, hvis de var på et niveau med deres brødre; for de var ikke mere hellig en folket, som var lige så begunstiget med Guds særlige nærværelse og beskyttelse.