Guds tjenere ved værkets hoved er der set foragteligt på, for hvert skridt de går fremad, af de mennesker som har oprørsånd i sig. Alle disse menneskers handlinger er blevet fremstillet forkert fordi de kværulerer, indtil ærlige sjæle er blevet draget ind i snaren af mangel på korrekt kundskab. Dem som leder dem på vildspor, er selv så påvirkede af blinde fordomme, og af at forkaste de vidnesbyrd Gud har sendt dem, at de ikke kan se eller høre rigtigt. Det er vanskeligt at rive nogle af disse ud af vildfarelsen, når de har lade sig forlede i oprør, ligesom det var vanskeligt at overbevise de oprørske israelitter, når de havde uret, og at Moses og Aron havde ret. Også efter at Gud på mirakuløs vis, havde fået jorden til at opsluge Kora, Datan og Abiram, oprørets ledere, ville folk stadig at det var Moses og Aron som ikke havde ret, og at de havde dræbt Herrens folk. Hebræerne var ikke kureret for deres oprør før fjorten tusinde og syvhundrede folk, som var gået med i oprøret, var blevet dræbt. Og efter alt dette, lod Gud i sin barmhjertighed at gøre bemærkelsesværdige mirakler på Arons stav, for at befæste deres tanker på præsteembedet for altid.