Da David udførte et ydmygt ærinde for sin fader til sine brødre, hører han den stolte pralhals fornægte Israel, og var oprørt i sin ånd inden i ham. Han var nidkær for den levende Guds hære, som denne blasfemiske pralhals fornægtede. Han udtrykte sin harme over at en hedning, som ikke frygter Gud, og ikke får kraft fra ham, sådan skal holde hele Israel bange, og sejre over dem.