Ved Kristi første komme, vidste Satan at han havde begrænset kraft til at, sætte de fanger frie som han havde bundet, og hans dygtighed kunne ses særlig da det jødiske folk forledte til at tro Kristus som bedrager. Profetierne gav bevis nok for fordomsfrie menneskesind, at Kristus virkelig er Guds søn, verdens frelser. Men de ikke-troende jøder valgte deres egen dydighedsstandard, og livsrenhed. De ville ikke undervises af Den Eneste, og fortsatte med at udføre deres nyttesløse slagt og brændofre, så frem til en Messias som allerede var kommet.