Nadab og Abihu omtågede deres fornuftsevner ved at drikke vin, og dermed mistede de fornemmelse for hellige ting, som de mente de kunne ofre almindelig ild såvel som den hellige. Gud undskyldte dem ikke fordi hjernen var forvirret. Ild fra hans nærhed ødelagde dem i deres synd. Nogle ser med rædsel på mennesker som er besejret af brændevin, og ser dem slingre og vakle på gaden, medens de samtidig tilfredsstiller deres appetit med ting af anden natur end spiritus brændevin, men som skader helbredet, påvirker hjernen, og ødelægger deres høje fornemmelse for åndelige ting. Brændevinsdrankeren har en appetit for stærk drik som han tilfredsstiller, medens andre ikke har appetit for berusende drikke at tilbageholde, men han ønsker andre skadelige udsvævelser, og praktiserer ikke mere selvfornægtelse end drankeren.