Mænd som er sat til side ved håndspålæggelse, og tjene i hellige ting, står ofte bag prædikestolen med deres forurenede munde, og deres farvede læber, og deres ånde er inficeret af tobak forurening. De taler til folk i Kristi sted. Hvordan kan en sådan tjeneste være acceptabel for en hellig Gud, som pålagde Israels præster at gøre særlige forberedelser, før de kommer i hans nærhed, så hans hellige hellighed ikke skal fortære dem ved at vanære ham, ligesom det skete for Nadab og Abihu? Disse må forvisse sig om at Israels mægtige Gud stadig er en renhedens Gud. De bekender at tjene Gud skønt de bedriver afgudsdyrkelse, og gør deres appetit til en Gud. Tobak er deres højeste afgud. Al høj og hellig overvejelse må bøje sig for dette. De bekender at tilbede Gud, medens de samtidig overtræder de første bud. De har guder der står før Herren. "Vær I rene som bærer Herrens kar."