Masser af mennesker er i utilgivelig uvidenhed om deres krops love. De undres over hvorfor vor slægt er så svag, og hvorfor så mange dør før tiden. Hvad er årsagen? Læger som bekender at forstå menneskeorganismen, udskriver langsomt virkende gift der bryder sygdommen til deres patienter, endog deres egne kære børn og deres kollegaer, eller for at kurere en lille utilpashed. De kan visselig ikke indrømme det onde ved disse ting, som de blev vist for mig, eller de kunne gøre sådan. Virkningerne af giften kan ikke mærkes straks, men den gør et sikkert arbejde på kropssystemet, og underminere legemsstrukturen, og forkrøble naturens anstrengelser. De prøver at rette op et onde, men i stedet for laver et langt større, som ofte er uhelbredelig. Dem som behandles sådan, er hele tiden syge, og får medicin hele tiden. Og hvis du lytter til deres samtale, vil du ofte høre dem rose den medicin som de bruger, og anbefaler det til andre, fordi de hjælpes ved disse. Det vil være som om at disse kan slutte årsag af virkning, det gulblege ansigt, de beklager sig stadig over sygdomme og gør generelt knæfald for dem som hævder at være hjulpet, at det er bevis nok for medicinens sundhedsødelæggende indflydelse. Og alligevel er mange så forblændede at de ikke ser at den medicin de har taget, ikke har kureret dem, men de har fået det værre. Medicin gør utallige invalide i verden, men gør generelt alt den syge gnavne og irritable, fører sit liv ud i en ynkværdig tilværelse, og lader til at kun leve af at få andres tålmodighed. Giftig medicin har ikke dræbt dem udvendigt, for naturen vil nødig give slip på livet. Naturen vil ikke standse sine kampe. Alligevel får disse medicinbrugere det aldrig godt. De fryser altid, som skaber stor lidelse, på grund af giften igennem hele deres krop.