Der er en klasse invalider som ikke har nogen virkelig påvist sygdom. Men de tror at de er farlig syge, de er i virkeligheden kronisk syge. Sindet er sygeligt, og mange dør som kunne komme sig over en sygdom, der alene er i indbildningen. Hvis disse kunne adsprede tankerne fra sig selv, og ikke tænke på alle de dårlige følelser, ville de hurtigt blive bedre. Passivitet vil skabe sygdom. Og føjes appetitten derudover, og tages der medicin, og dem som ikke har nogen egentlig sygdom, vil blive kronisk syge i netop dette. Sådan gør de selv. Hvis disse engagerer sig i glad og sundt arbejde, vil de hæve sig over dårlige følelser. Også hvis de nogle gange skulle blive meget trætte, vil det ikke skade dem. Idet de venner sig til sundt og aktivt arbejde, vil sindet være optaget, og ikke finde tid til at dvæle ved pine og smerter.