Da Herren bragte sit folk ud af Ægyptens trældom, ledte han den gennem ørknen for at forsøge og teste dem. Han lovede at være deres Gud, og tage dem til sig, som hans særlige rigdom. Han forbød dem ikke at spise kød, men holdt det tilbage i stort målestok. Han gav dem føde som han ville at de skulle have, som var sund, og som de kunne spise frit af. Han lod deres brød regne ned fra himlen, og gav dem det reneste vand fra den stenhårde klippe. Han gjorde en pagt med dem, at hvis de ville adlyde ham i alle ting, ville han ikke lade sygdomme komme over dem. Men israelitterne var ikke tilfredse med den mad som Gud gav dem. De knurrede imod Moses og imod Gud, og ønskede sig selv tilbage til Ægypten, hvor de kunne sidde ved kødgryderne. I sin vrede gav Gud dem kød til at stille deres lystige appetit med, og et stort antal af dem døde idet de spiste det kød de havde lyst efter. Medens det stadig var mellem deres tænder kom Guds forbandelse over dem. Her lærer Gud sit folk at han er utilfreds med at de lader deres appetit kontrollere dem. Til tider foretrækker israelitterne slaveri, og endog død, frem for at blev berøvet kødspisen.