Satan forårsagede den første Adams fald, og han pralede over for englene at det ville lykkes ham at få den anden Adam, Jesus Kristus, til at falde, ved at nærme ham gennem appetitten. Før Kristus gik ind i hans tjenestegerning, begyndte Satan sine serier af fristelser. Han vidste at han kunne hurtigere lede på vildspor ved hjælp af appetitten end på nogen anden måde. Eva fald som konsekvens af appetitten skønt hun havde alle slags gode frugter til at indfri hendes ønsker med. Kristus led en lang faste i fyrre dag, og udstod den værste sult. Satan kom til ham med hans serier af fristelser medens han var så svag og led, og fristede ham til at gøre et mirakel for hans egen skyld, og mildne hans sult, og derved give ham bevis for at han var Guds Søn. "Og da fristeren kom til ham, sagde han, hvis du er Guds Søn, så befal at disse sten måtte blive til brød." Kristus svarede med skriftstedet: "Der står skrevet: Mennesker skal ikke leve af brød alene, men af ethvert ord som udgår af Guds mund." Kristus referer til sin Faders lov. Guds ord som blev talt fra Sinai er livets betingelser. Adlydes disse ord, vil det igen give mennesker fri adgang til livets træ, som vore første forældre mistede al ret til på grund af ulydighed. Deres overtrædelse nødvendiggjorde at Kristus måtte komme for at forlige faldne mennesker til Gud, ved sin egen død.