Men siden Herren i juni 1863 gav mig lyset om kødmadens skadevirkninger på helbredet, har jeg stoppede med at spise kød. En tid var det vanskeligt for mig at spise brød, fordi jeg aldrig havde vært særlig glad for det. Men ved bestemthed og udholdenhed har jeg nu lært at lide det. I næsten et helt år har jeg nå levet uden at spise kød. I seks måneder har vi ikke haft andet brød på bordet end kager som er bagt uden surdej, og som er laget af usigtet hvede, vand og svært lidt salt. Vi spiser for det meste frugt og grøntsager. I otte måneder har jeg spist bare to gange om dagen. I over et år har jeg brugt det meste af tiden på at skrive. I de sidste otte månederne har jeg koncentreret mig om skrivningen. Min hjerne har vært i stadig virksomhed, og jeg har fået lidt motion. Men mit helbred har aldrig vært bedre end i de sidste seks måneder. Anfaldene af svimmelhed som jeg før var så plaget af, er forsvundet. Hver forår var jeg plaget af manglende appetit. Men sidste forår mærkede jeg ikke noget til denne plage. Den enkle mad som vi spiser to ganger om dagen, nyder vi med velbehag. Vi har hverken kød, kager eller nogen slags tunge, koncentrerede retter på bordet. Vi spiser ikke spæk, men i stedet bruger vi mælk, fløde og lidt smør. Vi plejer at få lidt salt i maden, men ellers ingen krydderier. Vi spiser frokost kl. 7 og middag kl. 13. Følelsen af svimmelhed mærker jeg nu meget sjældent, og appetitten er tilfredsstillende. Jeg sætter langt større pris på maden nu end nogensinde før.