Åndelige gaver bind 4b kapitel 10. 145.     Fra side 145 i den engelske udgave.tilbage

De unges farer

Den rådende tendens i verden er at lade de unge følge de naturlige tilbøjeligheder i deres eget sind. Og dersom børnene er meget vilde i deres ungdom, siger forældrene, at de vil komme på de rette spor efter nogen tids forløb; når de bliver seksten eller atten år gamle, vil de selv begynde at tænke og vil da aflægge deres urigtige vaner for til sidst at blive nyttige mænd og kvinder. Hvilken fejltagelse! I årevis tillader de en fjende at tilså hjertets have; de tillader onde principper at vokse og i mange tilfælde vil alt det arbejde, der senere bliver gjort, intet gavne. Satan er en kløgtig, ihærdig arbejder, en dødelig fjende. Når der til de unges skade bliver sagt et uovervejet ord, enten for at smigre eller for at lede dem til at betragte en eller anden synd med mindre afsky, benytter Satan sig deraf og giver den onde sæd næring, for at den kan slå rødder og bære en rig høst. Nogle forældre har tilladt deres børn at tilegne sig urigtige vaner, hvis mærker vil kunne ses hele livet igennem. Denne synd hviler på forældrene. Disse børn kan måske bekende sig til at være kristne; men medmindre der sker et særskilt nådens værk i hjertet og en grundig forandring i livet, vil deres tidligere vaner vise sig i hele deres erfaring og de vil åbenbare netop den karakter, som deres forældre tillod dem at udvikle.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.