Jeg så at den slappe, tilfældige måde, hvorpå mange iblandt hans bekendende folk udfører deres jordiske beskæftigelse, mishager Gud. De synes at have tabt al sans for den kendsgerning, at det gods, de benytter, tilhører Gud og at de må gøre regnskab for ham i deres husholdning. Nogle efterlader deres timelige anliggender i fuldstændig forvirring. Satan holder øje med det alt sammen og ved en gunstig anledning slår ham til og borttager ved sin ledelse mange midler fra sabbatholdernes rækker. Og disse midler tilflyder hans rækker. Nogle, som er blevet gamle, er uvillige til at træffe nogen ordning ned deres timelige forretning og i et uventet øjeblik bliver de syge og dør. Deres børn, der ikke har nogen interesse for sandheden, overtager formuen. Satan har styret det, som det passede ham. »Hvis I altså ikke har været tro med den uretfærdige mammon, hvem vil så betro jer dem rette? Og hvis I ikke har været tro med det, som tilhørte andre, hvem vil så give jer noget at eje selv?" Jeg så den frygtelige kendsgerning blev fremstillet for mig, at Satan og hans engle har haft mere med forvaltningen af Guds bekendende folks ejendom at gøre, end Herren har. De sidste dages husholdere er ukloge. De lader Satan beherske deres forretningsanliggender og overføre til sine rækker, hvad der tilhører og burde forblive i Guds sag. Gud lægger mærke til jer, I utro husholdere; han vil kræve regnskab af jer. Jeg så, at Guds husholdere ved en tro og klog ledelse kan holde deres forretning her i verden i en ærlig, nøjagtig og regelmæssig orden. Og navnlig påhviler det de ældre, de svage og dem, der ikke har børn, som en forret og en pligt at anbringe deres midler, hvor de kan anvendes i Guds sag, ifald de pludselig skulle rykkes bort. Men jeg så, at Satan og hans engle hoverer over deres held i denne sag. Og de, der skulle være kloge arvinger til frelsen, lader næsten godvilligt deres herres penge slippe dem ud af hænderne og over i fjendens rækker. På denne måde styrker de Satans rige og synes at tage dette meget sorgløst.