Jeg så større trængsel i landet, end vi tidligere har været vidne til. Jeg hørte stønnen og smertensskrig. Jeg så store kompagnier i aktiv kamp. Jeg hørte kanonernes drøn, våbnenes larm, kampe mand mod mand og de døendes stønnen og bønner. Jorden var dækket med sårede og døde. Jeg så trøstesløse, fortvivlede familier og trykkende savn i mange hjem. Også nu er der mange familier, som lider mangel, men dette vil tiltage. Manges ansigter så forgræmmede ud, var blege og udtærede af sult. Det blev vist mig, at Guds folk bør være inderlig forenet i et kristeligt fællesskab og kærlighedens bånd. Gud alene kan være vort skjold og vor styrke i vore nuværende nationale ulykker.