Jeg så, at Gud på en underfuld måde vil bevare sit folk i trængselstiden. Ligesom Jesus udøste sin sjæl i angst i haven, vil de alvorligt råbe og kæmpe i bøn om befrielse dag og nat. Der vil udgå befaling om, at de skal ringeagte det fjerde buds sabbat og respektere den første dag eller også miste livet; men de vil ikke bøje sig og træde Herrens sabbat under deres fødder og respektere en pavelig institution. Satans hærskare og ugudelige mennesker vil omringe dem og hovere over dem, fordi der ikke vil synes at være nogen udvej til redning for dem. Men midt under deres lystighed og triumf høres der skrald efter skrald af den stærkeste torden. Himmelen er blevet sort og oplyses kun af den flammende glans og frygtelige herlighed fra himmelen, idet Gud lader sin røst høre fra sin hellige bolig.