Luthers bøn blev hørt. Hans tapperhed og tro vendte tilbage, da han mødte sine fjender. Ydmyg som et lam stod han omgivet af jordens store mænd, der som glubske ulve, fæstnede deres øjne på ham og håbede at sætte ham i respekt med deres magt og storhed. Men han havde fat i Guds styrke og frygtede ikke. Hans ord blev talt med en sådan majestæt og magt, at hans fjender intet kunne gøre mod ham. Gud talte gennem Luther og han havde bragt kejsere og kloge folk sammen så han offentligt kunne tilintetgøre deres visdom og at de alle kunne se det svage menneskes styrke og fasthed, når han lærer af Gud, den evige Klippe. |