Det sidste nådige budskab er betroet til Guds ydmyge og trofaste tjenere for denne tid. Gud har ført dem frem, som ikke undgår ansvar og har lagt byrder på dem og har gennem dem præsenteret en systematisk godgørenhedsplan, hvori alle kan tage del og arbejde i harmoni. Denne ordning er blevet gennemført og har arbejdet som magi. Den støtter rundhåndet forkynderne og sagen. Lige så snart forkynderne holder op med deres modstand og går væk fra den vej, svarer folk hjerteligt på kaldet og værdsætter ordningen. Alt er blevet praktisk og let for forkynderne så de kan arbejde, fri for forlegenhed. Vore folk har taget fat i det med en vilje og interesse, som ikke findes hos nogen andre. Og Gud er mishaget over forkyndere som nu klager og undlader at bruge al deres styrke i det yderst vigtige arbejde. De er uden undskyldning; alligevel er nogle af dem bedragede og tænker at de ofrer sig for meget og har det hårdt, selv om de i virkeligheden intet ved om lidelse, selvfornægtelse eller mangel. De må ofte være trætte, det ville de være hvis de var afhængige af håndens arbejde for at forsørge sig.