I Lignelsen om Hveden og Ugræsset ser vi Årsagen til, at ikke Ugræsset blev rykket op; det var, for at ikke Hveden skulde blive oprykket sammen med Ugræsset. Menneskelig Mening og Forstand vilde lede til alvorlige Fejltagelser. Men hellere end at lade nogen Fejltagelse ske og et eneste Hvedestrå blive rykket op siger Herren: "Lad dem begge vokse sommen indtil Høste;" Da vil Englene samle Ugræsset, som vil blive henvist til Ødelæggelse. Skønt der i vore Menigheder, der udgiver sig for at tro ophøjede Sandheder, findes sådanne, som er fejlende og mangelfulde, lig Ugræs iblandt Hveden så er Gud langmodig og tålmodig. Han irettesætter og advarer de fejlende, men han ødelægger ikke dem, der er sene til at lære, hvad han ønsker at lære dem; han rykker ikke Ugræsset bort fra Hveden. Ugræs og Hvede skal vokse sammen indtil Høsten; når Hveden er fuldvoksen og helt udviklet, vil den i sin modne Tilstand godt kunne skelnes fra Ugræsset. Kristi Menighed på Jorden vil bære ufuldkommen; men Gud tilintetgør ikke sin Menighed på Grund af dens Ufuldkommenhed. Der har været og vil vedblivende være nogle, som er fulde af Nidkærhed uden Forstand, og som ønsker at rense Menigheden og oprykke Ugræsset fra Hveden. Men Kristus har givet særskilt Undervisning om, hvorledes man skal behandle dem, der fejler, og dem, der er uomvendte i Menigheden. Medlemmerne må ikke foretage sig nogen lunefuld, ivrig, forhastet Handling for at fjerne dem, som de mener har en mangelfuld Karakter. Der vil vise sig Ugræs blandt Hveden; men det vilde være til større Skade at opluge Ugræsset, medmindre det skete på den af Gud anviste Måde, end at lade det blive stående. Medens Herren bringer ind i Menigheden sådanne, som er virkelig omvendte, bringer Satan på samme Tid Medlemmer ind, som ikke er omvendte. Medens Kristus sår den gode Sæt, sår Fjenden Ugræs. Der er to modstridende Indflydelser, der altid virker på menighedens Medlemmer. Den ene Indflydelse virker til Menighedens Renselse; den anden virker for at fordærve Guds Folk.