Adventmenigheden er ikke Babylon kapitel 1. 6.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Adventmenigheden er ikke Babylon

Der findes Ting i "Vidnesbyrdene", som ikke er skrevet til Verden i Almindelighed, men til Guds troende Børn og det sømmer sig ikke at offenliggøre Undervisning, Advarsler, Irettesættelser eller Vejledning af denne Art til Verden. Verdens Frelser, Guds udsendte, den største Lærer, menneskenes Børn nogensinde har kendt, gav Undervisning om enkelte Ting til sine Disciple alene og ikke til Verden. På samme Tid som han havde Ting at sige, der var tiltænkt de Skarer, der samledes omkring ham, havde han også en Del Lys og Undervisning af en særskilt Art, som han meddelte sine Efterfølgere, men som han ikke fremholdt for den store Tilhørerskare, da de hverken vilde have kunnet forstå eller værdsætte det. Han sendte sine Disciple ud for at prædike, og da de kom tilbage fra deres første Missionsgerning og havde forskellige Erfaringer at berette om deres Held i Forkyndelsen af Guds Riges Evangelium, sagde han til dem: "Kom nu I med afsides til et øde Sted og hvil eder lidt!" På et ensomt Sted gav Jesus sine Efterfølgere den Undervisning og Vejledning og de Råd og Tilrettevisninger, som han så, at deres Måde at arbejde på gjorde nødvendig; men den Undervisning, han da gav, skulde ikke strøs ud vidt og bredt for den blandede Mængde; hans Ord var tiltænkt Disciplene alene.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.