Når man om sommeren ser hen på træerne i den fjerne skov, der alle er klædte med et dække af grønt, er man måske ikke i stand til at skelne mellem nåletræerne og de andre træer; men når vinteren kommer, og frosten omslutter dem i sin kolde favn og afriver det skønne løvværk fra de andre træer, da kan man meget let skelne nåletræerne. Således vil det også være tilfældet med alle dem, som vandrer i ydmyghed, som ikke stoler på sig selv, men som skælvende klynger sig fast til Kristi hånd. De, som er selvtillidsfulde, og stoler på sin egen karakters fuldkommenhed, mister sin falske retfærdigheds kåbe, når prøvelser og modtang bryder løs over dem; men de, som i sandhed er retfærdige, der i oprigtighed elsker og fryger Gud, bærer Kristi retfærdigheds klædebon i modtang såvel som i medgang.