Det gør os bedrøvede at se, at de, der bekender sig til at være kristne, føres på vildspor ved den falske, fortryllende lære, at de er fuldkomne, fordi det er så vanskeligt at bevise dem deres fejl og føre dem ind på det rette spor. De har søgt at smykke det udvendige og gøre det behageligt, medens den indre prydelse, Kristi sagtmodighed og ydmyghed, mangler. Tiden vil prøve alle, og da vil håbet hos mange, som i årevis har tænkt sig trygge, befindes at være grundløst. Når de, som tilsyneladende har været grundstøtter i Guds hus, kommer i nye stillinger under andre omstændigheder, da hænder det sig ofte, at de viser sig at være kun råddent, forfaldent tømmer, smykket og prydet udvendigt. Men de, som i hjertet er sagtmodighed, som hver dag har indset nødvendigheden af at klynge sig fast til den evige klippe, kommer til at stå ubevægelige, når prøvelsens storme bryder løs over dem, fordi de ikke har stolet på sig selv. "Men Guds faste grundvold står og har dette segl: Herren kender sine."