Der hersker på det religiøse område en teori om helliggørelse, der er falsk i sig selv og farlig i sin indflydelse. De, som bekender sig til at være helliggjorte, beviser ikke i mange tilfælde den ægte helliggørelse. Deres helliggørelse består i tale og i at tilbede sin egen vilje. De, som i virkelighed søger at udviske en fuldkommen kristelig karakter, vil aldrig indlade sig på den tanke, at de er syndfri. De finder måske ingen plet på sit liv og levnet; de efterlever kanhænde fuldt ud den sandhed, som de har annammet; men jo mere de øver sig at tænke på og dvæle ved Kristi væsen, og jo nærmere de efterligner hans guddommelige billede, des tydeligere vil de kunne indse, hvor fejlfrit og fuldkomment det er, og des dybere vil de kunne føle signe egne mangler.