Vor frelser dadlede altid egenretfærdighed; han lærte sine disciple, at de højeste gudsfrygt er den, som viser sig på en rolig, beskeden måde. Han mindede dem om at udføre sine barmhjertighedsgerninger på en rolig måde, ikke for at anses eller roses eller æres af mennesker, men for at forherlige Gud; thi lønnen skulle de vente at få hisset. Hvis de udførte sine gode gerninger for at få lov og pris af mennesker, da ville de ikke få belønning af sin fader i himlene.