Kristus lærte sine efterfølgere, at de ikke skulle bede for at anses af mennesker: "Men du, når du beder, gak ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i løndom, og din fader, som ser i løndom, skal betale dig åbenbare." Sådanne udtalelser som denne fra Kristi læber viser, at han ikke bifaldt den slags fromhed, som var så almindelig blandt farisæerne. Hans undervisning på bjerget viser, at barmhjertighedsgerninger antager en ædel form, og den religiøse gudstjenestes handlinger udbreder en yndig duft, når man udfører dem på en bramfri måde i bodfærdighed og ydmyghed. Den rene bevæggrund helliger handlingen.