Paulus søger at indprente os dette, at grundvolden til al antagelig gudstjeneste er kærlighed, på samme tid som den er selv kærnen i alle de kristelige dyder, tillige, at Guds fred bor kun i den sjæl, hvor kærligheden råder. "Så ifører eder da som Guds udvalgte hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, langmodighed, så I fordrager hverandre og tilgiver hver, dersom nogen har klagemål mod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således og I. Men frem for alt dette ifører eder kærligheden; thi denne er fuldkommenhedens bånd. Og Guds fred sejre i eders hjerter, til hvilken I og er kaldte i ét legeme; og vær taknemmelige. Lader Kristi ord bo rigelig iblandt eder i al visdom, så I lærer og påminder hverandre med salmer og lovsange og åndelige viser, idet I synger nydelig i eders hjerte for Herren. Og alt, hvad I gør i ord eller i handling, det gør alt i den herres Jesu navn, takkende Gud og Faderen på grund af ham."