Skønt Paulus endelig blev indespærret i et romersk fængsel, udelukket fra himlens lys og luft, og afskåret fra sit virksomme arbejde i evangeliets tjeneste og hvert øjeblik forventede at blive dømt til døden, giver han dog ikke efter for tvivl og mismod. Fra hint skumle fængsel kom hans døende vidnesbyrd - et vidnesbyrd, der er fuldt af ophøjet tro og mod, og som har styrket de helliges og martyrernes hjerte til alle påfølgende tider. Hans ord beskriver nøje følgerne af den helliggørelse, som vi her i dette skrift har forsøgt at fremsætte. "Thi jeg ofres allerede, og min opløsningstid er forhånden. Jeg har stridt den gode strid, fuldkommet løbet, bevaret troen. I øvrigt er retfærdighedens krone henlagt til mig, hvilken Herren, den retfærdige dommer skal give mig på hin dag, og ikke alene mig, men også alle dem, som har elsket hans herlige åbenbarelse.