Daniel blev udsat for de hådeste fristelser, som kan angribe ungdommen på vor tid; men dog var han tro den religiøse undervisning, han fik i sin tidligere alder. Han var omringet af indflydelser, der let kunde vildlede dem, som var tilbøjelige til at vakle mellem faste principper og sine egne tilbøjeligheder; men alligevel fremstiller Guds ord ham som den, der besad en fejlfri karakter. Daniel turde ikke stole på sin egen moralsk kraft; bønnen var ham en nødvendighed. Gud var hans styrke og Herrens frygt var bestandig for ham i alle livets gøremål.