Daniels karakter fremstilles for verden som et mærkeligt eksempel på, hvad Guds nåde kan uddanne mennesker til - mennesker, der af naturen er faldne og fordærvede af synden. Beretningen om hans ædle, selovfornægtende liv kan tjene menneskene i almindelighed til opmuntring; man kan samle styrke deraf til modig at modstå fristelser og sagtmodig, men fast og vedholdende, stå for ret og retfærdighed selv under de strengeste prøver.