Den jørdiske fange står foran kongen for det mægtigste rige, der nogensinde har været til. Kongen er meget bekymret midt iblandt al sin rigdom og herlighed. Den ungdommelige fange nyder fred og glæde i Gud. Nu har Daniel anledning til om nogensinde at ophøje sig selv, at fremhæve sin egen godhed og overlegne visdom; men det første, han gør, er at frasige sig al ære og at ophøje Gud som visdommen kilde.