Da mederen Darius tog det babyloniske rige i besiddelse, begyndte han straks at ordne regerningen på ny. "Det behagede Darius at beskikke over riget et hundrede og tyve statholdere" "og over disse tre overordnede, af hvilke Daniel var en." Da overgik denne Daniel de overordnede og statholderne, fordi der var en ypperlig ånd i ham, og kongen tænkte på at beskikke ham over det hele rige." Den ære, som konge viste Daniel, opvakte misundelse hos de fornemste mænd i riget. De overordnede og statholderne søgte at finde sag imod Daniel, så at de kunde anklage ham. "Men de kunde ingen sag eller slet handling finde, fordi han var tro, og ingen forseelse eller slet handling fandtes hos ham."