"Da gav kongen befaling, og de førte Daniel frem og kastede ham i løvekulen. Kongen svarede og sagde til Daniel: Din Gud, som du stedse dyrkede, kan frelse dig." Der blev bragt en sten, som blev lagt for åbningen af hilsen, og kongen forseglede den med sit kongelige segl. "Da gik kongen til sit palads og tilbragte natten uden at have spist og lod ingen medhustruer føre ind til sig, og hans søvn veg fra ham."