"Og jeg, Daniel, jeg alene så synet, og de mænd som var hos mig, så ikke synet; men der faldt en stor forfærdelse på dem, og de flyede, idet de skjulte sig. . . . . Men der blev ingen kraft tilbage i mig, og min friske farve forandrede sig, så den svandt bort, og jeg beholdt ingen kraft." Alle, som i virkelighed er helliggjorte, kommer til at gennemgå en lignende erfaring. Jo tydeligere de får indse Kristi storhed, herlighed og fuldkommenhed, des klarere vil de kunne se sin egen svaghed og fuldkommenhed. De får da ingen tilbøjelighed til at gøre fordring på at være syndfrie. Det, som var forekommet dem ret og godt hos dem selv, viser sig som noget uværdigt og fordærveligt, når det sammenlignes med Kristi renhed og herlighed. Det hænder kun, når menneske er adskilte fra Gud, når de kun har et dunkelt syn på Kristus, at de siger: "Jeg her syndfri, jeg er helliggjort."