Denne Guds mand bad om, at Gud ville velsigne sit folk, og tillige om at få en klarere kendskab til hans guddommelige vilje. Der lå en tung byrde på hans hjerte for Israel, som i ordets strengeste betydning ikke holdt Guds lov. Han anerkender, at alle deres ulykker er komne over dem på grund af, at de har overtrådt hin hellige lov. Han siger: "Vi har syndet og gjort ilde; . . . thi for synders skyld og for vore fædres misgerningers skyld er Jerusalem og dit folk bleven til forhånelse for alle dem, som er trindt omkring os." Jøderne havde mistet sine særegne, hellige træk, der tilkendegav, at de var Guds udvalgte folk. "Og nu, vor Gud, hør din tjeners bøn og hans ydmyge begæring, og lad dit ansigt lyse over din helligdom, som er ødelagt for Herrens skyld." Daniel vender sit hjerte med en inderlig længsel til Guds helligdom, som lå øde. Han vidste, at herren ikke ville genoprette dens herlighed, førend Israel angrede sine overtrædelser af Guds lov og blev ydmyge, tro og lydige.