Guds søn talte til Moses fra bjergets top. Gud gjorde klipperne til sin helligdom; hans tempel var de evige høje. Den guddommelige lovgiver steg ned på bjerget for at tale sin lov i alt folkets påhør, så at de kunde få et indtryk af den herlige og frygtelige fremvisning af hans magt og herlighed og nære frygt for at overtræde hans bud. Gud talte sin lov midt under torden og lynild og den tykke sky på bjergets top, og hans stemme var ligesom en såre stærk basuns lyd. Jehovas lov var uforanderlig, og de tavler, hvorpå han skrev hin lov, var solide sten, der betegnede, at hans bud er uforanderlige. Det klippefulde Horeb blev et helligt sted for alle, som elsker og agter Guds lov.