Apostlen fremholdt sin tro på en tydelig og overbevisende måde og tillige med sådan enfoldighed og åbenhjertighed, at hans ord gjorde en kraftig virkning. Hans tilhørere blev forbausede over hans visdom og veltalenhed; men jo mere overbevisende hans vidnesbyrd var, des dybere had nærede de, som modstod sandheden. Kejseren blev rasende og bespottede Guds og Kristi navn. Han kunde ikke modsige apostlens grunde eller måle sig med den kraft, som ledsagede sandhedens forkyndelse, og han bestemte sig derfor til at bringe dens trofaste forsvarer til tavshed.